Nye indlæg

Kategorier

 

Hvad gør jeg når hesten

04-07-2014 12:00
Hvad sker der, når hesten "smeder"? Hvorfor gør den det og hvad kan du gøre?

Hvad er det at "smede"?
Vi kalder det, at "smede" når hestens baghov rammer forhoven, når hesten bevæger sig fremad. Der kommer en "klonk" lyd når hovene slår sammen - og så siger vi, at hesten "smeder"!

Hvorfor "smeder" hesten?
Vi hører oftest hesten smede i trav.

Trav er en totaktet gangart, hvor det diagonale benpar sættes i jorden samtidig - og det modsatte diagonale benpar afvikles på samme tid. Når hesten går taktfast i trav vil forbenet afvikle, samtidig med at bagbenet sættes i jorden og derfor rammer de ikke hinanden.

Hvis hesten der imod ikke er i takt, sker der nogen gange det, at forbenet er langsommere end bagbenet og derfor når hesten ikke, at flytte sit forben fra jorden før bagbenet sættes i jorden. I det tilfælde rammer hovene hinanden og hesten "smeder"!

Dvs. når hesten smeder er det en fejltakt!

Hvad kan være årsagen til at hesten smeder?
Årsagen til at hesten smeder er grundlæggende, at hestens bagpart løber hurtigere end forparten!

Dette opstår når hesten ikke har nok styrke eller balance i bagparten til, at gå i samme langsommere tempo, som forparten. Eller hvis tyngdepunkt imellem forpart og bagpart er forkert fordelt, så alt for meget vægt kommer på forparten. Når størstedelen af vægten ender foran i hesten, bliver den derfor nød til at bremse med forbenene, for ikke at blive rendt over ende af sin bagpart.

Det kan fx. være
  • For højt tempo
  • En ubalanceret hest
  • En anspændt hest
Hvad kan jeg gøre?
Det vi gerne vil er, at få hestens forpart og bagpart til at gå lige hurtigt.

Er tempoet for højt?
Hesten skal ned i et tempo hvor den kan bære, at bagparten skal gå i samme tempo som forparten. Når det tempo er fundet, som tillader, at hesten ikke smeder, kan du begynde at arbejde med øgninger. Øgningerne udføres uden, at det følger til at hesten smeder. Begynder den at smede, har du overskredet grænsen for, det tempo hesten kan arbejde i. Ved at arbejde på denne måde vil hesten træne sin styrke og balance imens i øger tempoet.

Er hesten anspændt?
Har du hest spændinger i kroppen? Spændinger kan være medvirkende til at hesten ikke kan formidle energi frem og tilbage i kroppen. Fx. en spændt lænd, ryg eller bagpart gør, at hesten stiver op i ryggen og derfor lægger sin vægt og energi fremad i forparten. Når hesten ikke har mulighed for at sende enegien bagud til bagparten, vil hestens forpart bliver presset ned i jorden når den går fremad, da forparten bærer alt vægten. Når den gør det, bliver forparten nød til hele tiden at bremse hestens krop og dermed også bagparten og bagbenene, som derfor kan komme til at "løbe hurtigere" end forbenene der bremser!

For at afhjælpe problemet hos en heste der er anspændt, kan du starte med, at træne løsgøring af hesten. Hesten skal gøre sig lang og strække sig, så den kan få balance til selv, at stabilisere sin krop. Når hesten er løsgjort er det, som ovenover beskrevet, en god ide at finde et tempo hvor hesten kan gå stabilt ude at smede og arbejde ud fra det punkt. På den måde, kan hesten optræne sin muskulatur for bedre balance, samtidig med at den smidiggører sin ryg og kan flytte sit tyngdepunkt længere bagud.

Vigtigt at finde grunden
Jeg mener at det er vigtigt at finde årsagen til, hvorfor problemet er der. Der kan være mange grunde til, at en hest har en anspændt krop og smeder, men nogen eksempler på grunde:
  • dårligt tilpasset udstyr, fx en sadel der trykker på rygmuskulaturen
  • spændinger/låsninger i skelettet/muskulaturen der skal rettes af behandler
  • For stram tøjle, der medvirker til at hesten spænder i mod i kroppen og især ryg/lænd
  • Rytteropstilling
Ved at finde årsagen til problemet får du et rigtig godt udgangspunkt for at du og din hest kan arbejde med problemet og få et godt resultat.

God fornøjelse!

Kategori: Blog
 
HorseByNature.dk | CVR: 33430493 | Bredland 18C, 3230 Græsted  | Tlf.: 30 26 66 31 | horsebynature@gmail.com